Megareksi


Det er oftest mænd der udvikler denne type spiseforstyrrelse.  Som en modsætning til anoreksi har denne person et ønske om at være stor og have store muskler. Den spiseforstyrrede spiser proteinrig mad – evt. specielle kure og træner overdrevent. Lidelsen er også associeret med brug af anabolske steroider. Megareksi har endnu ikke fået plads som selvstændig  diagnose i officielle diagnosesystemer.

 

Mennesker med megareksi vil have inddelt dagen i et nøje tilrettelagt mønster,  hvor styrketræning udføres regelmæssigt og måltider indtages på klokkeslæt.  Brug af vækstfremmende dopingstoffer er udbredt.

 

Personer med megareksi oplever en umiddelbar tilfredsstillelse ved at blive større. 

Samtidigt optræder der en angst for at blive mindre.  Disse følelser kan resultere i den tvangsmæssige adfærd omkring træning og fødeindtagelse.

 

De socialpsykologiske konsekvenser af sådan et tvangspræget liv er også her isolation og følelse af ensomhed og depression.