Vi lever i et samfund, hvor vi som skatteborgere, har krav på behandling.

Alligevel oplever vi, at mennesker der rammes af en spiseforstyrrelse, ikke får den behandling de har krav på. De skal kæmpe en kamp for overhovedet at komme i behandling.


Fælles for alle spiseforstyrrelser er at den kræver hurtig behandling.

Får vi patienter med en spiseforstyrrelse ikke den hjælp og behandling, som vi har brug for, kan det få fatale konsekvenser - sygdommen medfører fysiske og psykiske skader, og kan resultere med døden.
Ikke nok med de konsekvenser det påfører os som patienter, virker det paradoksalt at samfundet ikke vil hjælpe os, så vi som patienter kan blive helbredt, og tage del i samfundet som ressourcefulde borgere.

Foreningen er klar over at mange oplever deres vej til behandling er svær.

 


Vi vil dog gerne modtage oplevelsen af jeres vej til behandling.

  • På den måde kan vi få en indsigt i problemerne og hvad vi skal kæmpe for at ændre.
  • Hvordan var din vej til behandling – svær eller let?
  • Send din erfaring ind til os på spisforlivet@info.nu

Patienters erfaringer med deres vej til behandling:

" Jeg ser min vej til behandling som en kamp. En kamp der virkede håbløs, nedværdigende, og som var ved at tage livet af mig.

Jeg blev afsluttet midt i mit gruppe forløb på Stolpegården, da jeg var for syg, og skulle have mere hjælp. Stolpegården tilbød mig på daværende tidspunkt et ugentligt møde i en gruppe. Dette var på ingen måde tilstrækkeligt, eftersom jeg har haft  min spiseforstyrrelse i 13 år.  Da min spiseforstyrrelse blev værre under forløbet mente de dagbehandling var det bedste for mig.

 

Jeg blev tilbudt en samtale hver 14 dag indtil jeg kunne komme i behandling. Jeg blev 2 måneder senere tilbudt ambulant behandling på privat hospital. På dette tidspunkt var jeg stadig rigtig syg og ambulant behandling kunne ikke hjælpe mig.

 

Jeg havde ikke fået dagbehandling, selvom jeg blev oplyst jeg var henvist til dette. Jeg husker hvordan jeg græd, da jeg ringede rundt for at finde ud af, hvorfor jeg ikke kunne få hjælp. Ingen vidste hvorfor min henvisning til dagbehandling, pludselig var en ambulant behandling. Jeg måtte derfor til egen læge igen, og starte forfra i systemet med henvisning.  På dette tidspunkt var min sygdom så slem, at jeg ingen mennesker så, og hver dag  var en kamp for overlevelse.

 

Langt om længe (5 måneder efter jeg blev afsluttet) fik jeg tilbudt dagbehandling på Gentofte hospital.  På grund af den lange vente tid, kunne jeg benytte behandlings garanti, så jeg kunne få den hjælp jeg havde brug for. "

 

- Anonym


" Min vej var svær.

Efter behandling på Bispebjerg, som stoppede da jeg blev 18 år, kom jeg på kontanthjælp og kommunen sendte mig til Intact Tværfaglig Erhversteam. Mens jeg gik der, fik jeg det værre og tabte mig så meget, at jeg vejede 45 kg, som Intact ikke var opmærksom på. Så søgte jeg ind på Psykiatrisk Skadestue. De henviste mig til behandling på Stolpegården. Som sendte henvisningen videre til Gentofte,  som havde mere end 8 ugers ventetid. 

 

Gentofte sendte mig videre til Enhed for Sygehusvalg i Region Hovedstaden. Der skulle jeg vælge et behandlingssted i det private. Jeg fandt et ud af dem man kunne vælge og derefter tog det ikke lang tid at komme i dagbehandling.

 

Jeg nåede næsten at blive 20 år, inden jeg kunne få behandling, så vejen har været lang. Ingen af de offentlige behandlingssteder har kunne tilbyde mig behandling,  efter som jeg har OCD og asberger, fordi det offentlige kun behandler i kasser."

 

Anonym


" Den var alt for svær!

Da mit 5 mdr. forløb på Stolpegården sluttede. Ønskede jeg en mere enkelvis periode med behandling. Det kunne Stolpegården ikke tilbyde mig og jeg blev henvist videre til Ballerup Psykologisk Afdeling. Afdelingen bestod udelukkende af anoreksipatienter, og jeg ville ikke få tilbud om et psykoterapeutisk forløb. Da jeg fandt det for udfordrende at bo sammen med 10 tynde og anorektiske piger, valgte jeg at takke nej til det tilbud.

 

Derefter blev jeg sendt tilbage til Stolpegården, som igen tilbød mig et 5 mdr. behandlings forløb, hvor jeg skulle møde op én dag om ugen. Det fandt jeg slet ikke tilstrækkeligt, så jeg fik en videre henvisning til 2 private behandlingssteder, her havde jeg også kun mulighed for at komme 1-2 dage om ugen. Det fandt jeg ikke tilstrækkeligt, så takkede nej til begge steder.

 

Jeg røg tilbage på Stolpegården, hvor jeg blev viderehenvist til Gentofte Psykologisk afdeling. Da de ikke kunne garantere mig en plads inden for 2 mdr., fik jeg herefter mulighed for at vælge et privat behandlingssted, og efter flere måneders kamp for en tilstrækkelig behandling, kunne jeg starte på et privat behandlingssted."

 

Anonym

 


" Jeg var til samtale hos en psykiater, vi var kommet i kontakt med via noget familie i sommeren 2011, for at han kunne henvise mig videre. Jeg fik tilbudt psykolog samtaler på Gentofte Hospital en gang om ugen med start i januar 2012, efter et halvt år stoppede jeg, da det ikke hjalp. Jeg fik derefter tilbudt at starte i dagbehandling, men følte mig ikke klar til det. I sommeren 2012 fik jeg igen den samme psykiater til at henvise mig videre.

 

Fik tilbud på at starte i dagbehandling på Gentofte til marts 2013."

 

 

 

- Anonym


" Umulig vej til behandling.

Ingen hjælp fra hverken forsikring, sundhedsforsikring eller det offentlige, så derfor er jeg selvbetaler.

 

Behandlings tilbud fra Viborg Sygehus: Jeg fik af vide, jeg var for rask til at de kunne hjælpe og fik bare stillet nogle andre diagnoser. (som ikke passede)

 

Risskov Center for Spiseforstyrrelser: Fik en kostplan med hjem og venteliste på 3 måneder.

 

Derfor har vi valgt privat behandling indimellem, før jeg kom til et privat hospital for spiseforstyrrelser, hvor jeg selv betaler for min behandling."

 

 

 

- Anne Vestergaard


" Jeg søgte første gang hjælp hos egen læge, det føret til kontrol vejning det næste halve år.

 

Da jeg nået BMI 15, blev jeg henvist til Stolpegården, med PV. 35 – de havde en intro tid 5 måneder senere, derfor brugte jeg udvidet sygehusvalg til at søge på et privat hospital for spiseforstyrreler. Da jeg blev imødekommet var min behandling nedgraderet til PV15b

 

Alt i alt – alt for meget uvidenhed, useriøs og fejl, og alt for lang ventetid!"

 

- Simone


" Jeg har været på samtlige psykiatriske afdelinger (ind og ud over flere år)

Fjorden i Køge 8 måneder, hvor jeg selv bestemte kosten og tabte mig enormt meget. Anden kostplan givet og derefter blev jeg udskrevet da jeg nåede ”normal” vægt.

 

Jeg kom herefter på Stolpegården og fra dag til dag, fik jeg det værre og endte med en indlæggelse på Bispebjerg.

Efter endt behandling der, blev jeg udskrevet fra Stolpegården, for jeg var for syg til at være der.

 

Fik en henvisning til Gentofte, en ”Akut” tid dvs. med  9 måneders ventetid."

 

- Malene